Filips Kirke - Kastrupvej 57, 2300 København S

Filips sogn blev oprettet 19. oktober 1907 ved en udskillelse fra Sundby sogn, som et resultat af, at København udvidede sig kraftigt i denne periode.
Læs de historiske forhandlinger fra Sundby Sogn om oprettelsen af sognet her»

Sognet ligger mellem Backersvej i øst, Øresundsvej i Nord, Amagerbrogade i vest og Smyrnavej/Cypernsvej/Samosvej i syd.
Sognet har pr. 1. januar 2010 10834 indbyggere, hvoraf 7408 (68,4%) er medlemmer af folkekirken.


Filips kirke blev tegnet af arkitekt Rye og stod færdig i 1924 - menighedshuset, der er bygget sammen med kirken, blev dog først bygget i 1928. Der er plads til ca. 450 personer i kirken.

Over indgangsdøren til våbenhuset findes en frise med apostlen Filips ord til Nathanael:
Filip siger: "Kom og se!" (Joh. 1,46)