
Som 14-15 årig gik en ung mand bag ploven med hestespand.
Udsigten fra markere over de store vidder gav anledning til dagdrømme. Drømme og fantasier om at komme ud og opleve og tage del i livet på andre steder hinsides markernes og landbolivets horisonter.
Og han kom af sted. Ikke på store rejser til fjerne og eksotiske lande, men til interessante steder i forbindelse med arbejde og interesser.
Det begyndte med uddannelse som typograf i Aalborg, og senere drev interessen for historie og kristendom ham til Aarhus Universitet, hvor han gennemførte teologi-uddannelesen sideløbende med forskellige jobs.
Jobs som højskolelærer, forlagsleder og præst førte ham til steder, han ikke lige havde drømt om, da han gik bag ploven.
Steder i Danmark, I Skandinavien og ikke mindst England og Irland.
Foredraget handler om historier, anekdoter og billeder fra de steder, han har været.
Om Tirsdagscaféen
Tirsdagscafé er et par timer i hyggeligt selskab og med foredrag, musik, banko eller andet på programmet. Der serveres kaffe/te og lidt lækkert. Der er ingen tilmelding, og det er gratis at deltage.