Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Tirsdagscafé - Om Kodály, Bartók og musikken - musikalsk foredrag ved Lise Cholewa

21
JAN

Dato Tirsdag d. 21. januar 2020, Kl. 13:00 til kl. 15:00
Sted Kastrupvej 57, 2300 København S
Medvirkende
Kirkekulturmedarbejder og præst
Pris
Gratis

Kodály, Bartók og musikken

Lise Wille Cholewa oplevede Ungarn kort efter Berlinmurens fald (9. november 1989), da hun modtog et Kulturaftale stipendium til musikstudier på Kodály Instituttet i Ungarn. Året var 1991, og de russiske soldater var netop rejst hjem, landet var i stor forandring. Det møde Lise havde med Ungarn har lige siden givet stof til eftertanke, samt et udgangspunkt for musikoplevelse og musikpædagogik. Skal man f.eks. forny sig, eller skal man lade alt "blive ved det gamle?". Og hvordan hænger musikpædagogik sammen med politik?  Lise vil præsentere, og der bliver undervejs mulighed for at publikum kan komme med spørgsmål og input.

Desuden vil Lise tage os med på rejse til de ungarnske komponister Kodály og Bartóks forunderlige univers, og høre om, hvordan de tog på rejse for at udforske folkemusikken.  Vi vil høre eksempler på denne musik, og også høre hvordan musikken bearbejdes af disse to komponister.  Der vil også blive levende musikeksempler, hvor vi alle synger med. Lise Wille Cholewa er formand for Dansk Kodály Selskab.

Tirsdagscafé.

Hver tirsdag  kl. 13-15 i perioden september til maj holdes tirsdagscafé, som er et par timer i hyggeligt selskab og med foredrag, musik, banko eller andet på programmet. Der serveres kaffe/te og en bolle med tilbehør. Der er ingen tilmelding, og det er gratis at deltage



Ophavsret: