Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Tirsdagscafé Litteratur og lederskab - Foredrag ved Anders Magelund

Dato
Tirsdag d. 15. februar 2022, Kl. 13:00 til kl. 15:00
Sted
Menighedshuset, Kastrupvej 57, 2300 København S
Medvirkende
Kirke- og kulturmedarbejder Rie Forsell

"Hvem skulle have troet, at nogle af Danmarks vigtigste topledere baserer deres lederskab på Karen Blixen, John Steinbeck og Henrik Pontoppidan?

Anders Magelund besøger Tirsdagscaféen med et foredrag baseret på bogen "Hvem er bange for Moby Dick?", som han er medforfatter på.

En række af Danmarks allerstørste topledere læser aldrig ledelsesbøger. De læser Dostojevski, Blixen og Steinbeck for at blive bedre ledere. På den måde bliver de klogere på mennesker, samfund, kriser og store transformationer. Skønlitteratur er det oversete ledelsesværktøj som en tid i stor forandring kalder på. 

Foredraget bygger på en en kommende bog skrevet med Mikkel Fønsskov, som er baseret på samtaler med ledere som Margrethe Vestager, Morten Hesseldahl, Mette Frederiksen, Marianne Dahl med mange flere. For dem er litteraturen en aktiv medspiller i deres ledereskab. Hør hvordan i dette foredrag.

Foredragsholderen er tidligere forskningschef i den grønne tænketank Sustainia, og arbejder i dag som forfatter, journalist, foredragsholder og rådgiver af virksomheder. Derudover podcaster han om klima på Podimo, sammen med Anna Fenger Schefte.

Om Tirsdagscaféen

Tirsdagscafé er et par timer i hyggeligt selskab og med foredrag, musik, banko eller andet på programmet. Der serveres kaffe/te og lidt lækkert. Der er ingen tilmelding, og det er gratis at deltage.