Det er en forudsætning for at blive konfirmeret, at man er døbt og har gået til konfirmationsforberedelse. Gennem den forberedende undervisning, som foregår på 7. klassetrin, får konfirmanden indsigt i den kristne tro og gudstjenesten.
Konfirmation er en kirkelig handling, som bekræfter dåben. Ifølge Luthersk tradition bekræfter Gud konfirmanden som sit barn, som det blev det i dåben, hvorfor dåben er en forudsætning for at kunne blive konfirmeret. Er konfirmanden ikke døbt, skal det ske inden konfirmationen, hvilket i så fald aftales med præsten i løbet af forberedelsestiden.
Alle kommende konfirmander, der bor i sognet eller har tilknytning til FIlips kirke - f.eks er blevet døbt i Filips kirke - eller har skolemæssig tilknytning, kan selvfølgelig blive konfirmeret i Filips kirke.
Tilmelding til næste års konfirmation foregår under Tilmelding senest den 1. august
Ved tilmeldingen vælges den af de to konfirmationsdatoer, I ønsker, og denne dato er fast, mens tidspunktet først endeligt fastlægges, når konfirmationsforberedelsen er gået i gang.
Kontakt en af vores præster, Bo eller Rikke, hvis I ikke har nået at aflevere inden 1. august, og forhør om der er ledige pladser på efterårets konfirmandundervisningshold.
Kommende konfimander og deres forældre modtager mail fra præsten i starten af august med informationer - altså ca. halvanden måned før konfirmationsforberedelsen starter.
I er velkommen til at kontakte kirkekontoret eller præsterne for yderligere information.